top of page
ADELEJUNIOR (8 MØNSTER)

Dansk version

 

Style ADELE JUNIOR opskrift.

 

Ved køb af opskriften få du tilsendt mail hvor opskriften kommer som PDF file, hvorfra du kan downloade opskriften.

 

Størrelsesoversigt

Størrelser  1  (2)  3  (4)  5  (6)  7  (8)

1.Brystovervidde                                                                           

68 (70) 72 (76) 78 (80) 84 (86) (cm)

2.Længde fra armhuler til kant forneden                                 

25 (27) 29 (30,5) 32,5 (35,5) 36 (37) (cm)

3.Total længde målt fra toppen af rygstykket eksl kraven     

36 (38) 42 (43) 45 (48) 49 (50) (cm)

 

Størrelserne angivet er baseret på barnets alder, størrelse 1 er for børn i 1- 2 års alderen og så videre. Målene er baseret på sweateren inden vask. Sweateren bør have et positivt bevægelsesrum.

 

Materiale

 

Organic merino DK fra Thelma Steimann, dette garn er 100% økologisk merinould. Ca 225m/100g i hvert fed. Dejligt blødt garn at arbejde med. 

 

Farve 1 : 2 (2) 2 (3) 3 (3) 3 (3)

Farve 2 : 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1)

 

//Du bruger ca 30 (30) 30 (30) 40 (40) 40 (40) g af farve 2.

 

Rundpind 4 mm på 40/60/80 cm

Rundpind 3,5 mm på 40/60/80 cm til ribkanter og krave

5x strømpepinde 3,5 og 4 mm til ærmerne (mest til de mindre størrelser) & ribkanter (med mindre du gør brug af Magic loop teknikken)

Stoppenål til at sy enderne i

10 x maskemarkører

2 x store maskeholdere eller restegarn

 

Strikkefasthedsprøve

 

Sørg for at tjekke strikkefastheden ved at strikke en prøve inden du begynder på arbejdet. Strikkefasthed: 21 m og 29 p i glatstrik på 4 mm pinde for at få en 10 x 10 cm prøve. Alles strikkefasthed er forskellig så hvis din strikkefasthedsprøve er lidt for lille så skift til en større pind, hvis strikkefasthedsprøven er lidt for stor så skift til en mindre pind.

 

Godt at vide

 

Sweateren strikkes oppefra og ned og rundt for det meste. Halskanten strikkes frem og tilbage, forbindes foran i midten af højre og venstre forstykke og strikkes derefter rundt. Ærmerne skilles fra kroppen. Masker samles op i halskanten for at strikke kraven. Kraven er en ribkant som lægges dobbelt og afsluttes ved at strikke sidste pind sammen med maskerne der blev samlet op.

 

Fair isle printet på ærmerne strikkes med 2 farver på samme tid. Nogle strikkere har svært ved at holde strikkefastheden når de arbejder med to tråde på én gang. Skift over til en større pind hvis du har dette problem, en størrelse 4,5 mm i stedet for den angivne 4 mm pind bør fungere fint. Jeg anbefaler også at skifte over til en 40 cm rundpind selvom det føles umuligt at strikke rundt, da det vil hjælpe med strække ærmet i vidden mens du arbejder, så det bliver pænt og jævnt i strikkefastheden.

 

Læs opskriften grundigt igennem inden du begynder på dit projekt.

 

Det er meget vigtigt at bruge håndfarvet garn til printet da det vil give mere liv og spil i farverne og virkelig være prikken over i’et. For hovedfarven anbefaler jeg at du skiftevis strikker fra to forskellige nøgler garn så farven bliver mere jævn igennem hele projektet. Når du strikker med begge nøgler på samme tid så kan du ganske enkelt skifte mellem dem på hver anden pind. Her er et godt eksempel på hvordan man gør det hvis du ikke er bekendt med metoden:

 

https://youtu.be/dVsN8qJ3ZD8?si=aV8DcUSPInbA0IjY

ADELEJUNIOR (8 MØNSTER)

kr60.00Price
    bottom of page