top of page
HALFSLEEVEJAIN

Dansk version

 

Style HALFSLEEVEJAIN opskrift.

 

Ved køb af opskriften få du tilsendt mail hvor opskriften kommer som PDF file, hvorfra du kan downloade opskriften.

 

Størrelse XS  (S)  M  (L)  XL  (XXL)

1. Brystvidde 

106  (108)  110 (114) 116  (118)

2. Kroppens længde (målt fra under ærmegabet) 

26 (27) 28 (29) 30 (31) 

3. Ærmelængde (målt fra under ærmegabet)        

46 (47) 48 (48,5) 48,5 (48,5) 

 

Noter dig, at trøjen er designet til at have en løs pasform.

Målene er baseret på trøjens størrelse inden vask; den kan udvide sig ved vask, alt efter hvordan du vasker den.

 

Sværhedsgrad  : Middel  

 

Garn og materialer 

 

Angel Light Lace: 1/1/1/1/1/1  

 

Håndfarvet Angel Light Lace fra Thelma Steimann; garnet er luftigt og let, og består  af 80% ekstra fin merinould og 20% silke. Garnet fungerer perfekt som et alternativ  til silk mohair. Løbelængden er ca 800 m / 100 g per fed. 

 

Kid Silk Mohair : 2/3/3/3/4/4  

 

Kid Silk Mohair fra Thelma Steimann; garnet er let, silkeblødt og lækkert at arbejde  med. Det består af 72% kid mohair og 28% silke. Løbelængden er ca. 420 m / 50 g  per fed. 

 

Opskriften er udviklet til at få brugt mohairrester fra andre strikkeprojekter, så leg  gerne med at finde rester og andre mohairtråde til arbejdet, og bland dem, som du  har lyst til. Trøjen vejer 100-200 g., så du kan veje dit garn, for at være sikker på, at  du har nok.  

 

Rundpind 8 mm (60 cm + 80 cm)  

Rundpind 12 mm (40 cm + 80 cm)  

Strømpepinde 8 mm (4-5 stk) 

Garnnål til montering  

Sikkerhedsnål (3 stk)  

Maskemarkører (6 stk)  

Strikkefasthed  

 

Tjek din strikkefasthed ved at lave en strikkeprøve, inden du begynder arbejdet: Slå  9 masker op med fire tråde (en Angel Light Lace og tre Kid Silk Mohair) på pind 12  mm og strik 12 pinde glatstrik: 10 x 10 cm.  

Alles strikkefasthed er forskellig; hvis din strikkeprøve er mindre end 10 x 10 cm,  skal du gå en pindestørrelse op. Hvis din strikkeprøve er større end 10 x 10 cm, skal  du gå en pindestørrelse ned.  

 

Om arbejdet  

 

Trøjen strikkes nedefra og op, med fire tråde garn. Det meste af arbejdet strikkes  rundt på rundpind. Krop og ærmer strikkes hver for sig og samles ved ærmegabene,  hvorefter der strikkes frem og tilbage i glatstrik over bærestykket. Når bærestykket er  strikket, strikkes halskanten, rundt på rundpind.  

 

Garnmængden er vejledende og kan variere. Trøjen kan strikkes i andet garn, som  vejer det samme, og hvor du kan opnå samme strikkefasthed, som det foreslåede  garn.  

 

Det perfekte restegarnsprojekt!  

 

Det anbefales at bruge følgende teknik til at strikke med garnresterne: skift trådene  løbende; på hver 3.-5. omgang/pind fjerner du en farve og tilføjer en ny, mens du  hele tiden strikker med fire tråde. Du kan filte garnenderne sammen, når du skifter  garn, ved at have 10 cm overlap på trådene og rulle dem sammen mellem fingrene,  så de langsomt begynder at sidde sammen. Med Angel Light Lace, binder du bare  knuder, og lader dem sidde på bagsiden af arbejdet.  

 

Du skal ikke være bange for at blande farver med stor kontrast; Du er designeren og  kan føle dig fri til at gå ud af comfortzonen. 

HALFSLEEVEJAIN

kr60.00Price
    bottom of page